Produkter Der er ingen produkter i denne kategori.

Underkategorier

  • Skindtæpper

    Eksklusive skindtæpper i udsøgt kvalitet. Skindtæpperne er flettet i hånden af skindstrimler i forskellige nuancer. Strimlerne er rester fra modeindustrien, som Rug Solid omhyggeligt udvælger, sorterer og farvekoordinerer. En tidskrævende og langsommelig proces, men også hele grundlaget for at en ensartet, stram vævning opnås. Og som bonus får du et tæppe, der med garanti er helt unikt.

    Skindtæppet passer til mange stilarter, hvor det på hver sin måde giver karakter. Samtidig er det utroligt praktisk og slidstærkt. Du vil derfor have glæde af Rug Solid skindtæppet, uanset om du er til den minimalistiske eller den romantiske stil – eller om du placerer det i stuen, soveværelset eller entreen. Ønsker du et mere klassisk tæppe kan du med fordel kigge videre i vores bomuldstæppe kollektion.

  • Bomuldstæpper

    Kludetæpper i bomuld vævet i hånden og med sin egen lille historie bag. Tæppet du kigger på, er lavet af en række forskellige bomuldsstrimler, der er rester fra den internationale modeindustri. I stedet for at gå til spilde, går de ind i et Rug Solid tæppe. Naturligvis er det både billigere og nemmere at producere et tæppe på traditionel vis. Så slipper man for at sortere, udvælge, forarbejde og farvekoordinere blandt titusindvis af strimler. Men vi elsker tanken om recycling. Og som bonus får du et tæppe, der med garanti er helt unikt.

    Ønsker du et tæppe som ligner bomuld men som er endnu mere slidstærkt kan du se mere i vores plasttæppe kollektion hvor mange af farverne i bomuld går igen.

  • Plasttæpper

    Cool og praktiske plasttæpper fra Rug Solid fremstillet af genbrugsplast. Til trods for et moderne udtryk er produktionen af Rug Solid plasttæppet helt traditionel: Tæppet væves med håndkraft og kræver et helt særligt håndelag, da plastfibrene nemmere glider fra hinanden og således er svære at styre i forhold til fx bomuld. Processen er både omstændig og tidskrævende. Men den giver en vævning der er fast – og ikke mindst ensartet gennem hele tæppet.

    Tæppet ligner umiddelbart et tætvævet bomuldstæppe, men har alle fordelene ved plast. Du finder næppe et mere slidstærkt og praktisk tæppe, der kan følge dig i mange år. Du kan anvende plasttæppet inde som ude. Det er oplagt på terrassen, i badeværelset og entreen. Men fungerer også som et fedt alternativ eksempelvis under spisebordet.

    Hvis du leder efter et ekstra slidstærkt tæppe til indendørs brug anbefaler vi at du kigger forbi vores jeanstæppe kollektion.

  • Cykelslange-tæpper

    Hos Rug Solid bestræber vi os på at benytte innovative materialer og metoder for at undgå spild. Et cykelslangetæppe fra Rug Solid er indbegrebet af dette. Tæpperne fremstilles i hånden ved manuelt at klippe aflagte cykelslanger op i strimler og flette dem sammen i en tæt vævning. På denne måde aflaster vi miljøet for unødigt spild, samtidig med at vi laver fede produkter der giver materialerne et nyt liv.

    Kast det på gulvet i dit værksted, eller et andet sted indendørs hvor du ønsker et ekstra råt look. Hvis du søger et minimalistisk og moderne tæppe skulle du kigge forbi vores skindtæppe kollektion.

  • Jeanstæpper

    Et jeans tæppe fra Rug Solid tilfører ekstra coolness til dit gulv. Materialevalget gør tæpperne utroligt hårdføre, da jeans-stof er lavet til at kunne klare lidt af hvert. Stofresterne bliver nøje udvalgt og sorteret, og selvom det er møjsommeligt arbejde, er resultatet et fantastisk spil mellem de blå nuancer. Når man står med tæppet mellem hænderne, fornemmes den omhu der er lagt i den tætte vævning. Naturligvis er det billigere og ikke mindst lettere at producere tæpper på traditionel vis. Det er der dog ikke meget recycling over og netop derfor mener vi, at vores metode er besværet værd. En anden fordel ved vores metode er også, at ikke to tæpper er ens, og du kan derfor være sikker på at dit Rug Solid tæppe er unikt.

    Hvis du søger et ekstra hårdt look i din bolig skulle du tage et smut forbi vores cykelslangetæpper.

  • Horizon Uldtæpper

    Horizon uldtæpper

    Horizon er seneste nyhed fra Rug Solid. Tæpperne er håndlavet af en blanding af uld og aflagte fiskenet, og spundet sammen af genbrugt bomuldstråd. Designet er skabt af den franske industridesigner Jocelyn Deris, som er inspireret af horisonter og landskaber rundt om i verden. Navnet Horizon opstår med håbet om at vi gennem innovativ brug af vores ressourcer kan ændre horisonterne for fremtidens generationer. Dermed er Horizon indbegrebet af vores mission om at være nytænkende i vores design og materialer, samt at gøre noget godt for vores planet, et skridt af gangen.

    Horizon kommer i to størrelser, 80x240cm og 160x240cm, og i tre forskellige farver som passer ind i mange forskellige stilarter og rum. De kan bestilles hos en af vores forhandlere fra den 15. september 2016.